Nåmen, i går udkom Daniel Dalgaards anden bog så, digtsamlingen Spejlkamel. Så I Tue Andersen Nexøs anmeldelse i Information? Han ender anmeldelsen med at skrive:
Endelig er det nærmest desorienterende for i al fald denne læser, at Spejlkamel er så vildt forskellig fra Dalgaards debut. Digtene i Vi er ikke konger var forfærdeligt påvirkede af Lars Skinnebach, de nye digte og deres skramlede bekendelser minder mere om Asta Olivia Nordenhof.
Der er altså langt fra a til b her. Men, altså, Spejlkamel er en fin bog. Der er fine digte undervejs.
Og jeg tænkte bare: Er det ikke lidt underligt skrevet? Jeg mener – hvad har det med noget at gøre om en forfatters bog ligner eller ikke ligner hans/hendes forrige – ihvertfald burde det, tænker jeg, være ligegyldigt som kvalitetsparameter betragtet, eller hvad? Nå. Jeg glæder mig ihvertfald til selv at læse bogen, Nexøs mange citater fra bogen gjorde mig meget nysgerrig.
